Her er en opsummering af de praktiske oplysninger:

En terapeutisk samtale varer 1 - 1 1/4 time og koster 600 kr.
Tidspunktet fastsætter vi efter aftale, men det kan være på hverdage såvel i dag- som aftentimerne frem til start kl. 19 eller lørdag formiddag frem til start kl. 13.
Jeg kan næsten altid tilbyde dig en tid inden for ganske få dage, hvis du ønsker det.
Du kan ikke få godtgørelse fra Sygesikringen til terapi i Psykoterapeutisk Klinik i Ry, men bemærk venligst at min pris er væsentlig lavere end den anbefalede takst fra Dansk Psykologforening (2012) på 785 kr./t (941 kr./t for første gang).
Betaling kan foregå kontant efter samtalen, eller beløbet kan efterfølgende indbetales til min bankkonto, hvor kontonr. fremgår af fakturaen.

Du kan kontakte mig på tlf. 51 50 10 86.
Jeg kan have tlf. svarer tilsluttet, og i så fald bedes du indtale dit navn og tlf.nr. og gerne, hvornår jeg bedst kan ringe tilbage til dig.

Du kan også kontakte mig via mailadressen: psykoterapeutisk.klinik.i.ry@mail.dk
Du kan skrive en besked til mig til besvarelse, eller du kan bede mig ringe til dig; oplys da tlf.nr. og bedste træffetider. Jeg svarer i løbet af højst et par arbejdsdage.

Samtaler foregår:
Psykoterapeutisk Klinik i Ry, Brunhøjvej 10, baghuset 1.sal, 8680 Ry
 

Her kan du se, hvor i Ry du finder Brunhøjvej 10.
Du kan zoome ind og ud ved at scrolle med musen på kortet eller bruge +/- tegnene.

Kommer du fra Skanderborg, skal du i rundkørsel nr. 3 ved indkørslen til Ry til venstre op ad Brunhøjvej.
Kommer du fra det centrale Ry ad Skanderborgvej, skal du i den første rundkørsel ud ad byen til højre op ad Brunhøjvej.
Kommer du med tog til Ry st., skal du ca. 1 km. gennem byen ad Skanderborgvej som beskrevet ovenfor.
Forhuset beboes af Ry Bogtrykkeri/Midtjyllands Avis; overfor ligger Gudenåskolen.
Der er fine parkeringsforhold på adressen. Du kan se mit skilt på døren i baghuset.

God tur.

Nærværets A-B-C

A. Engagér dig fuldstændigt i en aktivitet, helst i mindst 15 min, gerne længere; f.eks.
a. Kropsligt: gå, løbe, hoppe, ryste, danse, svømme, cykle, --.
b. Udtryk: brumme, synge, råbe, snakke "sort", --.
c. Komplekst: håndværk, kunst-produktion, rengøring, elskov, --.

B. Stop - og sæt eller læg dig med lukkede øjne uden at gøre noget som helst. Vær blot i opmærksom stilhed i 15 min.

C. Du kan i stedet forbinde aktivitet og opmærksom stilhed ved f.eks. i mindst 45 min.
a. at sidde med lukkede øjne og være opmærksom på dine åndedrag. Når du opdager, at du dagdrømmer, vender du tilbage til opmærksomhed på åndedrættet.
b. at sidde med åbne øjne og se afslappet på et eller andet: himlen, et træ, et lys,--.